Verden har fået øjnene op for Norden

Vores velfærds- og demokratimodel har vakt opmærksomhed ude i verden. Det samme har nordisk litteratur, kunst, musik og film. Nordisk film og drama vinder internationale priser. Norden står på et fjeld af værdifællesskaber.

Hvad er det, vi har været gode til i Norden? Hvordan blev de nordiske landes succes skabt? Hvad er hemmeligheden? Sådan spørges der indledningsvis i en nyligt udkommet bog ”The Nordic Secret – a European story og beauty and freedom”, skrevet af den danske filosof og fremtidsforsker Lene Rachel Andersen og den svenske økonom og iværksætter Tomas Björkman.

Ja, hvordan gik det til, at Danmark, Norge og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund foregik så usædvanligt fredsommelig som tilfældet var? Og i løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden.

Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. Hvorfor er det lykkedes de nordiske lande at etablere både sikkerhed og en høj grad af individuel frihed, stort set ingen korruption, velfungerende offentlige institutioner samt befolkninger, der gang på gang i diverse målinger rangerer som verdens lykkeligste og også topper, når det drejer sig om konkurrenceevne og bruttonationalprodukt pr. indbygger.

Hvordan lykkedes det? Som en af de væsentligste faktorer peger forfatterne på den folkelige dannelse som bl.a. N.F.S. Grundtvig og Kristen Kold var med til at tegne fra 1840’erne og som fra Danmark spredte sig til Norge og Sverige. I dag er der imidlertid brug for en revision af folkeoplysningen, så vi kan tumle de nye udfordringer, som globaliseringen og digitaliseringen stiller os overfor.

Det handler ikke kun om at kunne anvende de nye teknologier. Det handler også om, hvordan teknologierne påvirker vores liv. Hvordan kan vi opgradere vores kultur og os selv til den virkelighed, vi er ved at skabe?

Vores svar på nutidens udfordringer er et valg! Opgraderer vi vores forståelse, vores bevidsthed og vores samvittighed, så de matcher det, vi skaber, eller vil vi acceptere, at hovedparten af planetens mennesker bliver overhalet af en udvikling, som de overhovedet ikke har nogen indflydelse på?

Vil vi tillade, at investorer, opfindere og igangsættere skaber en verden, hvor milliarder af mennesker ikke længere kan se formål eller mening?

Den nordiske erfaring viser, at vi i stedet for at fokusere på økonomien skal fokusere på folket og lade dem tage sig af økonomien, når de er klar til det. For at bringe dette anderledes perspektiv ind i det politiske, bliver vi nødt til, hævder de to forfattere, at mindske antallet af traditionelle bureaukrater, de såkaldte djøffer, og erstatte dem med psykologer, lærere, filosoffer, antropologer og sociologer i ministerier, offentlig administration, tænke-tanke m.v.

Vi mangler i høj grad folk, der kan udfordre det nuværende dominerende tankesæt. Spændende tanker netop nu, hvor Foreningerne NORDEN i Danmark, Sverige og Norge fylder 100 år – helt præcist den 15. april 2019.

På de følgende sider præsenterer vi et, synes vi da selv, spændende og varieret program for efteråret 2018 og foråret 2019.

De bedste hilsner Aage Augustinus

Aage Agustinus, formand for Foreningen Norden i Odder
Aage Agustinus, formand for Foreningen Norden i Odder