Foreningen Norden Odder markerede 2. november sit 75 års jubilæum ved en fest på Rude Strand Højskole.

På dagen blev der plantet et 4 meter asketræ i højskolens skønne park ved Kattegat-kysten. Mere end 80 medlemmer deltog i festlighederne på højskolen. Norden Odder er landets tredjestørste Norden-afdeling med 300 medlemmer.

Højskoleforstander og komponist Jakob Bonderup, Engelsholm Højskole, tog deltagerne med på en rundtur i den nordiske sangskat som den dygtige fortæller og formidler han er af den folkelige fællessang.


Jubilæumstale – Norden i Odder fylder 75 år 

Foreningens formand, Aage Augustinus holdt festtalen, som her bringes i uforkortet udgave:

“I april måned fejrede vi Foreningen NORDEN’s 100-års dag. I dag fejrer vi Foreningen NORDEN Odders 75 års dag.

Det hele startede for 100 år siden – i kølvandet på 1.verdenskrig. Der etableredes Foreninger NORDEN i hhv. Norge, Sverige og Danmark (Finland og Island kom med senere).

Foreningens formål er at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil. Ved etableringen af den danske Foreningen NORDEN var det den daværende formand for Industrirådet, Alexander Foss, der var primus motor. Initiativet var fra starten tværpolitisk.

I den første snes år må man sige, at Foreningen NORDEN var et elitært foretagende, ført an af ledende erhvervsfolk.

I 1939 får Foreningen NORDEN ny formand, nationalbankdirektør Carl Vilhelm Bramsnæs, der var formand de følgende 22 år frem til 1961.

Med Bramsnæs som formand bliver foreningen drejet i en folkelig retning. Man beslutter sig for at fokusere på den nordiske ungdom – gøre dem interesserede i ”det nordiske”. Samtidig betyder vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen, at foreningen NORDEN får et klart humanitært sigte i forbindelse med Finlandshjælpen.

Under besættelsen var det sparsomt med egentlige kontakter mellem de nordiske lande – Island var totalt isoleret og forbindelsen til Norge meget vanskelig. Men den nationale bølge i besættelsesårene og den såkaldte Norges-indsamling smittede af på foreningen. I 1945 var man kommet op på 27.000 medlemmer.

Foreningen Norden i Odder
I april måned 1944 tog en gruppe Odderborgere initiativ til at etablere en lokalafdeling af Foreningen NORDEN. I løbet af sommeren havde man så mange interesserede, at der blev indkaldt til stiftende generalforsamling torsdag den 2. november.

Èn af initiativtagerne, redaktør Erik Rasmussen, Odder Dagblad, blev foreningens første formand. Det blev indledningen til et mangeårigt samarbejde med andre af Odderegnens foreninger med fokus på det nordiske.

I løbet af 1950’erne var ”Nordens Dag” eller ”Nordens Aften” foreningens flagskib, Der blev bl.a. samarbejdet om foredrag og udflugter. Der var et tæt samarbejde med Odder Højskole og med byens skoler omkring lærer- og elevudvekslinger og jo ikke mindst omkring venskabsbybesøgene.

Allerede i foråret 1948 var der blevet etableret kontakt til svenske Katrineholm, der blev Odders første venskabsby. Allerede året efter (i sommeren 1949) fandt den første udveksling af skolebørn sted. Og i løbet af 1950’erne kom der for alvor gang i besøg og genbesøg af forskellig art. I 1949 kom også de første kontakter til finske Salo. Først i 1968 fik Odder en norsk venskabsby, nemlig Vennesla.

Helt frem til midten af 1990’erne var der stor kontakt venskabsbyerne imellem. Venskabsbyerne og dé mange personlige kontakter, der kom ud af det, var simpelthen det bærende element i foreningens arbejde. Man afholdt ”nordiske dage” på skift i venskabsbyerne.

Nordiske dage
Ved de ”nordiske dage” i Katrineholm i 1994 var 23 Odderforeninger repræsenteret og 254 personer fra Odder deltog. Venskabsbysamarbejdet havde kolossal betydning. Masser af unge fra Odderegnen har været på besøg i det nordiske, på lejrskoler, i idrætssammenhænge. Odder kommunale Ungdomsskole arrangerede i en årrække skiture til Vennesla. Og op gennem 1970’erne og 80’erne (helt frem til 1992) var Odder Kommune vært for nordiske lejrskoler, der blev afholdt på Odder FDF’s sommerlejr Sandbjerg i Sondrup.Mange andre aktiviteter kunne nævnes.

I løbet af 1960’erne begynder der (ikke bare i Odder, men på landsplan) så at sige en indholdsmæssig udtynding af Foreningen NORDEN. Det nordiske er simpelthen blevet så interessant, at kommunerne (altså også i Odder) i stigende grad direkte går ind i det og overtager en lang række af de nordiske aktiviteter, navnlig på skoleområdet og med hensyn til venskabsbyerne. I dag har kommunerne trukket sig. Venskabsbysamarbejdet må i dag siges at være ikke-eksisterende.

Det skyldes flere ting, bl.a. har kommunesammenlægninger i alle de nordiske lande betydet, at kommuner pludselig stod med måske 2 eller 3 byer, der havde venskabsbyer i de andre nordiske lande, og derfor besluttede sig for (i bedste fald) én eller slet ingen.

I takt med den stigende velstand er det vel også sådan, at mange har vendt blikket længere ud – ikke bare til Europa, men til hele verden. Dog er der faktisk tegn på, at det nordiske igen er på vej til at blive ”in”.

Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd er i dag de primære fora for det nordiske samarbejde. Og det er jo her, Foreningen NORDEN og Foreningen NORDENs Forbund (som er en paraplyorganisation for Foreningerne NORDEN) fungerer som en slags lobby.

Samspil i Norden
I øjeblikket arbejdes der med en såkaldt vision 2030: – Et grønt Norden – en fælles indsats til fremme af den grønne omstilling. – Et socialt bæredygtigt Norden – man vil fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles værdier og styrket kulturudveksling og velfærd.

På det kulturelle kører det på mange måder rigtig fint lige nu. Bertel Haarder, som næste år forventes at blive præsident for Nordisk Råd, er i øvrigt lige blevet udnævnt til formand for Nordisk Kulturfond.

Den nordiske samfundsmodel er enestående. Her har Foreningen NORDEN spillet en rolle og gør det stadig, som lobby, men jo også lokalt ved at holde vågerne åbne gennem arrangementer med fokus på det nordiske.

Norden er politisk (og hvad sammenhængskraft angår) enestående. Vi kan brokke os over det politiske demokrati (og gør det gerne), men det er jo velfungerende. I de nordiske demokratier er man ikke enige om alt, men man enes i store træk om at være uenige på en fredelig, samtalende måde.

I Norden er der stort set ingen korruption, og vi er de folk i hele verden, der har størst tillid til hinanden. I den internationale, sociologiske forskning taler man i dén forbindelse ligefrem om ”den nordiske gåde”. Og svaret på gåden er tillid. Tillid er det hemmelige brændstof. Dét forhold skyldes et langt historisk, folkeoplysende spor, der tager sin begyndelse en gang i første halvdel af 1800-tallet. Dét spor skal vi blive på, holde ved lige og forbedre! Og her har Foreningen NORDEN været og vil fortsat være en frugtbar medspiller.

Kage, kaffe, ture og samvær i Odder
For 75 år siden besluttede en gruppe mennesker i Odder at oprette Foreningen NORDEN. Utallige har siden ydet en frivillig indsats for den nordiske sag og følt Foreningen NORDEN som en naturlig del af dét netværk.

I bestyrelsen har folk gennem tiden stået for opkrævning af kontingent, fundet på og arrangeret
alskens arrangementer fra foredragsaftener til korte eller længerevarende busture og egentlige rejser. Der er arrangeret jule-kom-sammen, nytårsmatiné, oplæsningsaftener og meget, meget mere. Der er bagt masser af kage og brygget kaffe i litervis.

Jeg har haft fornøjelse af at være med de sidste 10 år og vil benytte lejligheden til at takke alle i bestyrelsen og alle medlemmer for en stor indsats og deltagelse i Foreningen NORDEN’s aktiviteter.

Vi er en del af et godt og vigtigt foreningsliv.”

 

Jubilæumssang

Skrevet til lejligheden af Jørgen Hejlsvig: Jubilæumssang til Foreningen Norden