Foreningen Norden Odder

I en verden præget af krig i Europa, cyberangreb mod de nordiske lande og en ændret global orden er det tydeligt, at Norden står over for enorme udfordringer. Ruslands fortsatte angreb på Ukraine, de hybride trusler, vi oplever, og USA’s tilsyneladende tilbagetrækning fra internationale forpligtelser skaber uro og usikkerhed. Samtidig er vores økonomi og klimaudfordringer store, og vi må erkende, at vi i Norden skal blive mere selvforsynende og handlekraftige.

Den underliggende forudsætning for et tæt nordisk samarbejde, er, at vi styrker den kulturelle samhørighed. Desværre har denne del af samarbejdet været udfordret, men nu er det tid til at genoplive og styrke det, så vi kan skabe de bedst mulige forudsætninger for det nordiske samarbejde.

Europa fylder meget i den offentlige debat især på grund af EU, hvorimod Norden fylder meget lidt. Det er åbenlyst, at europæisk tænkning i høj grad har præget de nordiske samfund. Det europæiske grundmønster er overnationalt: det er tre døde kulturer, den græske, den kristne og den romerske, der lever i deres abstrakte arv. De tre døde kulturer er, som højskolemanden Jørgen Bukdahl formulerede det helt tilbage i 1944, grundlaget for, ”vore følelser, vore reaktioner, associationer, vor viljes impuls, vor retsbevidstheds grundvold”. Og Jørgen Bukdahl ser i
den sammenhæng Norden som et forbillede for europæisk fællesskab, for netop i Norden gik forvandlingen fra en stavnsbunden almue til et frit folk helt ned i de strømførende lag.

Netop i Norden blev ’det nationale’ en levende realitet. Og dét skyldtes, at Norden i løbet af 1800-tallet gik fra at være stormagter til at blive småstater. Samtidig bristede drømmen om en samlet nordisk union. I stedet blev ’det nationale’ det bærende element. De nordiske folk blev skabt på et demokratisk grundlag, altså et grundsyn, der betragter alle mennesker som ligeværdige på dét grundlag blev de nordiske lande på trods af indbyrdes forskelligheder til gensidige partnere. I dét lys må Norden og Europa ses som to sammenhængende, men samtidig forskellige størrelser.

Det er ikke enten Europa eller Norden – vi er en del af begge dele. Det er muligt at styrke det nordiske samarbejde samtidig med, at vi styrker det europæiske. Det gælder økonomisk, militært,
socialt, men endnu vigtigere det kulturelle fællesskab, som danner grundlaget for al anden form for samarbejde.

Der tales meget om oprustning i denne tid, såvel økonomisk som militært. Vi bør også tale om åndelig oprustning, at det nordiske kulturfællesskab kommer til at fylde mere i skolerne, medierne og den offentlige debat i det hele taget.

Norden er vores kulturelle udgangspunkt og vores nærmeste allierede. Derfor bør vi styrke bevidstheden om det nordiske kulturelle fællesskab.

De bedste hilsner,
Aage Augustinus