Vi bygger ikke samfund af praktiske grunde

 

Nu er der forhåbentlig ved at være lys for enden af tunnelen. Men det har i alle henseender været en speciel periode. Coronaen har præget vore private liv og fuldstændigt lagt foreningslivet ned. I Foreningen NORDEN Odder nåede vi to arrangementer i efteråret. Resten af 2020-21-programmet blev aflyst.

Aage Agustinus, formand for Foreningen Norden i Odder
Aage Agustinus, formand for Foreningen Norden i Odder

Pausen har på mange måder givet rum for refleksioner af forskellig art: hvad er det, der virkelig betyder noget, når det kommer til stykket? Hvad er meningen?

Jeg er af og til blevet mødt med spørgsmålet: Foreningen NORDEN – hvad skal den gøre godt for? Det er da passé. Hvad nytte er det til?

Det er et spørgsmål, der langt hen ad vejen skyldes, at vi længe har tænkt noget i retning af, at Danmark, når det kommer til stykket, ikke er andet end en veldreven forretning og snedigt købmandskab, hvor privat bjergsomhed er samfundets højeste formål. I hvert fald er et ofte stillet spørgsmål: Kan det betale sig?

Jeg har på det seneste genlæst højskolemanden Jørgen Bukdahls lille bog, ”Norden og Europa”, der er skrevet to år efter 2.verdenskrigs afslutning. Jørgen Bukdahl (1896-1982) levede det meste af sit liv i højskolebyen Askov og et af de væsentligste temaer i hans ganske omfangsrige forfatterskab er netop det nordiske.

Jørgen Bukdahl så ikke Norden og det nordiske samarbejde som en eller anden form for konjunkturbestemt tilpasning mellem de nordiske stater. Der er ikke tale om et samarbejde, der giver et økonomisk afkast. Nej, det nordiske fællesskab er et eksempel på, hvordan et mellemfolkeligt spørgsmål kan løses, sådan at friheden og freden tjenes.
Norden betyder ifølge Jørgen Bukdahl, kun noget i dét omfang, det nordiske kan bidrage til det europæiske.

Det nordiske forstået som vores måde at forvalte de europæiske grundidéer på. Det nordiske er kun interessant i dén forstand, at det er vækstvilkår for dé ideer, hvorpå ”europæerne kender hinanden, og hvorigennem vi får et fællesskab i synet på menneskets værdighed, personlighedens ret og folkenes frihed”.

Men hvorfor er Norden så forbilledet for europæisk fællesskab? Jo, svarer Bukdahl, for netop i Norden gik forvandlingen fra en bunden almue til et frit folk helt ned i de strømførende lag. Netop i Norden blev ’det nationale’ en levende realitet. Og dét skyldtes, at Norden i løbet af 1800-tallet gik fra at være stormagter til at blive småstater.

Samtidig bristede drømmen om en samlet nordisk union. I stedet blev ’det nationale’ det typiske for de nordiske folks udvikling. De nordiske folk blev til på et demokratisk grundlag, altså et grundsyn, der betragter alle mennesker som ligeværdige – på dét grundlag blev de nordiske lande, trods indbyrdes forskelligheder, til gensidige partnere.

Jørgen Bukdahl brugte her et billede, nemlig den gamle Lillebæltsbro. Bukdahl skriver:

”De nordiske folk rejser sig som bropiller fra folkets dyb og faste bund; folket, der tager sig selv i besiddelse igennem historie, poesi og modersmål. Men broen hviler trygt og urokkeligt på disse piller, og den fører ud mod Europa, dette vandrette mellemfolkelige sigte. Holdbarheden betinges af pillerne, det lodrette, retningen indad, det nationale.”

Og det er netop denne spænding mellem det vandrette og det lodrette, mellem den universelle og det nationale, som er løst bedst i Norden. Derfor er krig mellem de nordiske lande en umulig tanke. Og, fastslår Bukdahl:

Det ville være tilfældet i hele Europa, hvis man gjorde sig denne problematik klart: ”Fællesskabet er bundet til et punkt uden for Norden – fællesskabet i synet på menneskets værdighed, personlighedens ret og folkenes frihed”.

Alicia Adams, vicepræsident for John F. Kennedy-centeret i Washington tog for syv år siden initiativ til en stor nordisk festival. Alicia Adams har rejst meget i de nordiske lande og siger bl.a. om sine indtryk:

”Det, der rørte mig mest under mine rejser, var de nordiske værdier, som folk lever efter. Respekt for naturen og miljøet, fokus på børnene, ligestilling, teknologi og stræben efter bæredygtighed, også i madkulturen.”

Og her har vi jo fat i nogle helt andre dimensioner end markedskræfter og aktiekurser. Den færøske forfatter Hédin Brú udtalte i forbindelse med en kriseperiode på Færøerne:

”Vi bygger ikke dette land af praktiske grunde.”

Og det gælder jo ret beset ethvert samfund, ethvert fællesskab: Det bygges ikke af praktiske grunde.

Lad dette være indgangsreplikken til en ny sæson i Foreningen NORDEN, hvor vi har stykket et program sammen, som grundet de mange aflysninger minder en del om det gamle.

Vi håber, mange af jer får lyst til at deltage i arrangementerne.

De bedste hilsner,
Aage Augustinus

Se og download programmet her:

Program 2021/22, Foreningen Norden Odder (pdf)