Middag og fællessang på Rude Strand Højskole

Lørdag 3. oktober kl. 18.00

 

Vi starter kl. 18.00 med en nordisk inspireret 2-retters middag og slutter aftenen med kaffe og kage.

Indimellem er der fællessang ved tidligere højskolelærer og musikskoleleder Steen Hattesen, der præsenterer:

Sangen gør stærk
Tag med på en rejse i sangens univers og lad os se, hvor sangene fører os hen. Vi synger nye såvel som gamle sange fra den nye Højskolesangbog, hører om sangenes historie og går på opdagelse i melodiernes finurligheder, rytmikken og harmonierne.

Aftenen vil være en blanding af gode kendte fællessange og en række bud på nye fællessange, der kan sætte ord og toner på nutidens liv og verden.

Pris

Pris for middag, kaffe og kage samt sangaften kr. 300,- (ikke medlemmer kr. 350,-)

Tilmelding

Tilmelding senest: 26. september ved betaling på MobilePay 16 41 50